De Evigt Grønne

De Evigt Grønne

KFUM-Spejdernes Voksenarbejde

USA 2017

2017 blev den store tur:
VANDRINGER I AMERIKANSKE NATIONALPARKER

Vi var 25 der var af sted i tre uger.

Efter et par mellemlandinger kom vi til Phoenix, Arizona. Næste dag lejede vi fem store biler (SUV), så der var plads til både os og vores bagage.

Ud fra temaet for turen var det jo helt klart, hvad vi skulle, og vi fik vandret i de fantastiske parker i de røde bjerge i Rocky Mountains.

En af de største oplevelser var at vandre ned i Gran Canyon (ikke hele vejen) eller at cykle på langs af Gran Canyon med kik ned til Colorado-floden. Eller var det turen gennem Monument Valley, hvor mange western-film med John Wayne er optaget. Men morgenturen (vi stod op kl. 05) for at se solopgang under den store naturlige bro Mesa Arch i Canyonlands Nationalparken var en stor overraskelse og oplevelse. Og så kom vi til Bryce Canyon og Zion – begge parker, der er så meget anderledes – vi fik nogle flotte vandreture.

fullsizeoutput_d81

Det blev en enkelt dag i civilisationen – hvis man kan kalde Las Vegas sådan. Men en sjov oplevelse var det.

Så gennem Death Valley i 40 graders varme og ind gennem Yosemite Valley. Helt anden natur med grå og høje bjerge med træer. Vi sluttede i San Fransisco med byture.

Overnatningerne var på hoteller i meget varierende standarder, men også tre nætter i telt Yosemite, hvor vi var kommet så højt op, at nattemperaturen var meget lav.

Se flere billeder her