Korpsets Voksenarbejde

Kandersteg og Charmonix 2021

Reservationer af overnatninger i Kandersteg og i Charmonix er nu aftalt til 29.8. til 11.9.2021.

Der er plads til flere, så vi vil gerne snarest bede om en foreløbig tilmelding med tilkendegivelse om jeres ønsker – se nærmere om valg af en eller begge uger mm i Rejsebrevet.

Det er vigtigt for os relativt hurtigt at vide hvor mange, der vil deltage.
Send mail til Jørgen Øllgaard: ollgaard@privat.dk

KISC og Chamonix 2021 – Rejsebrev nr 1B

Det er en tur for gamle spejdere, der har lyst til at opleve naturen og spejderfællesskabet. Vi har været i begge områder før og kender det så godt, at vi ikke har noget rejsebureau til at arrangere for os. Det gør turen lidt billigere, men også mere fleksibel, hvis vi må ændre pga. vejret. Vi er i meget god tid med at invitere til vores sommertur i 2021, da det er nødvendigt at reservere plads på Kandersteg International Scout Center allerede nu, lige som overnatning i Chamonix også skal bestilles nu.

Først til mølle

Der vil blive tildelt plads efter ”først til mølle”. På Kanderlodge er der begrænset antal pladser, medens der i Chamonix nok altid kan findes flere overnatningsmuligheder.

De tilmeldte vil løbende blive holdt underrettet via mail.