Korpsets Voksenarbejde

Chresten fik sin 75 års stjerne

”En gang spejder ……….”

Dette udsagn er blandt mange andre sandheden for en kendt spejderprofil i den nordvestjyske KFUM-spejderverden.

Det handler om 86-årige Chresten Jensen, Stagstrup, som for nylig modtog en 75-års stjerne.

Han er blot en af mange gamle spejdere, der er en naturlig del af ”KFUM-spejdernes Voksenarbejde” i 2019.

Man behøver ikke at have været spejder i 75 år for at have sat sig spor. Det har mange andre gjort med færre år på bagen, men uanset hvor mange år man har båret den grønne uniform, så hører man naturligt hjemme i ”Voksenarbejdet”.

Her kan man nemlig fortsat føle sig hjemme i det grønne spejderunivers, samtidig med at man er et levende og vigtigt bevis på, at spejderidentiteten ikke slutter den dag, man evt. ikke længere er aktiv spejder.

Tilmed kan det måske være, at der lokalt blive kaldt på hjælp til en ad-hoc-opgave, til gavn og glæde for nuværende spejdere og ledere.  

Nedenstående kopi er en del af en artikel om Chresten Jensens spejderliv bragt i det lokale Thisted Dagblad.